VO2-max test på flyvestationen

Power Perfection har været forbi flyvestationen i Værløse med vores praktikant Philip Due for at teste iltoptagelsesudstyr. Den maksimale iltoptagelse (VO2max) er interessant at kende, da den sætter den øvre grænse for den aerobe energiomsætning og udgør den måske vigtigste fysiologiske faktor for at blive en god landevejscykelrytter. Viden omkring en rytteres VO2max kan altså bruges til at målrette træningen fremadrettet og evaluere effekten af den seneste træningsperiode.


Vi kørte hver en VO2max-test i form af en ”trappetest” eller på engelsk en ”incremental test” for at bestemme vores maksimale iltoptagelse. Testen startede ved 150watt, hvorefter vi øgede intensiteten med 25watt hvert minut, indtil vi ikke længere kunne opretholde intensiteten. Testen blev udført med et mobilt VO2max-udstyr fra VO2Master. Det smarte ved det udstyr er, at det er bærbart, så testen kan udføres på egne cykler og i det fri på landevejen. Testen afspejler derfor specifikt vores performance på landevejen i modsætning til en almindelig VO2max-test udført i et laboratorium.


Magnus Bak Klaris i gang med VO2max-testen



Ved cykling med stigende intensitet vil iltoptagelsen stige, indtil VO2max/VO2peak nås, hvorefter iltoptagelseskurven ofte “knækker” og bliver flad kort før udmattelse. At kurven knækker er et udtryk for, at kroppens aerobe system ikke er i stand til at producere tilstrækkeligt ATP til at opretholde den stigende arbejdsintensitet. Derfor bidrager kroppens anaerobe glykolytiske system væsentligt til ATP-produktionen i slutningen af VO2max-testen.

VO2max defineres som kroppens maksimale iltoptagelseshastighed, altså hvor meget ilt kroppens væv kan optage pr. tidsenhed.